Svaneke holdt i weekenden 27. -29. april arrangementet Kærlighedens By og meget passende havde byen fredag eftermiddag besøg af Frankrigs ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré, sammen med to medarbejdere samt den franske konsul på Bornholm Henrik Espersen.
Gæsterne var kommet til byen i forbindelse med, at byforeningen Svanekes Venner arrangerer et besøg i Colmar i Frankrig i år.
Colmar i Alsace og Svaneke har det tilfælles, at begge byer har modtaget guldmedalje for bybevaring i 1975, og gæsterne skulle blandt andet se guldmedaljen på Svaneke Rådhus. Byforeningen glædede sig over besøget, som så oven i købet skete i kærlighedsweekenden - besøg fra Frankrig, som jo om noget er kærlighedens land...
Formanden for Byforeningen Svanekes Venner, Niels Sivebæk Mogensen byder velkommen i byrådsalen på Svaneke Rådhus og fortæller om Svaneke samt om guldmedaljen i 1975, - på fransk.
Personerne på billedet er fra venstre:
Frankrigs ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré
Vincent Toussaint, Conseiller économique Chef du Service économique
Guillaume Stahl, Attaché de cooperation scientifique et universitaire
Bestyrelsesmedlem i Byforeningen Svanekes Venner samt i Colmarudvaget, Kirstine Jørgensen
Den franske konsul på Bornholm, Henrik Espersen
Flemming Larsen, som modtog guldmedaljen i 1975 på byen Svanekes vegne - som formand for Byforeningen Svanekes Venner i 1975,(Nu æresborger i Svaneke)
Formanden for Byforeningen Svanekes Venner, samt i Colmarudvaget, Niels Sivebæk Mogensen
Kasserer i Byforeningen Svanekes Venner, Aja Braid
Byrådssalen beundres og samtaler på tomandshånd startes, på engelsk
Personerne på billedet er fra venstre:
Frankrigs ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré
Flemming Larsen, som modtog guldmedaljen i 1975 på byen Svanekes vegne (formand for Byforeningen Svanekes Venner i 1975)
Kasserer i Byforeningen Svanekes Venner, Aja Braid
Den franske konsul på Bornholm, Henrik Espersen
Guldmedaljen studeres
Personerne på billedet er fra venstre:
Bestyrelsesmedlem i Byforeningen Svanekes Venner samt i Colmarudvaget, Kirstine Jørgensen
Frankrigs ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré
Guillaume Stahl, Attaché de cooperation scientifique et universitaire
Delegationen fra den franske ambasade ser på og læser om den europæiske guldmedalje for bybevaring, som Svaneke fik i 1975
Personerne på billedet er fra venstre:
Guillaume Stahl, Attaché de cooperation scientifique et universitaire
Frankrigs ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré
Vincent Toussaint, Conseiller économique Chef du Service économique
Se information om guldmedaljen her
Formanden for Byforeningen Svanekes Venner Niels Sivebæk Mogensen giver Frankrigs ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré en lille gave til afsked, efter et givende møde oppe i Byforeningen Svanekes Venner's arkivlokale, hvor der blev skabt kontakter i forbindelsen med kulturrejsen til Colmar i Alsace i Frankrig, som finder sted først i oktober.
Personerne på billedet er fra venstre:
Vincent Toussaint, Conseiller économique Chef du Service économique
Formanden for Byforeningen Svanekes Venner, samt i Colmarudvaget, Niels Sivebæk Mogensen
Guillaume Stahl, Attaché de cooperation scientifique et universitaire
Kasserer i Byforeningen Svanekes Venner, Aja Braid
Frankrigs ambassadør i Danmark, Véronique Bujon-Barré
Bestyrelsesmedlem i Byforeningen Svanekes Venner samt i Colmarudvaget, Kirstine Jørgensen
Vi havde et hyggeligt og givende møde, hvor vi fik lært hinanden lidt at kende og der blev skabt kontakter til den forestående kulturrejse først i oktober i år til Colmar.
Delegationen fra den franske ambasade boede i byen i et par dage og syntes, at der her i Svaneke var meget smukt.
Byforeningen Svanekes Venner arrangerer i år en kulturrejse til Colmar i Frankrig.
Rejsen vil blive udbudt til Svaneke Venners medlemmer og andre interesserede og foregår i starten af oktober.
Foto og tekst: Eigil Jensen, næstformand i Byforeningen Svanekes Venner
Byforeningen Svanekes Venner havde i Svanekes "Kærlighedsweekend" 27.-29. april 2012
et særligt arrangement om kalkning og facadefarver,
- det fandt sted i "fangegårdene" bag Svaneke Rådhus, lørdag den 28. april.
Vi gengiver her noget tekst og foto's fra hjemmesiden Kulturarvbornholm.dk ved Niels-Holger Larsen
På et par murflader i en af fangegårdene havde folk fra Svanekes Venner forberedt felter til prøvekalkning.
De gamle mure er "rodede" med lapninger i stærk cementmørtel, kalkede og derpå plastmalede - en rigtig dårlig kalkebund.
Det forsøgte vi at forbedre med en tyndt filtsning med finkornet kalkmørtel tilsat hydraulisk kalk.
Der var stillet an med farver, kalk, mørtel og værktøj til de 40-50 besøgende, som kom i løbet af eftermiddagen.
Niels-Holger Larsen blandede farver, kalkede og fortalte. Det forløb fint.
De besøgende lyttede tålmodigt - og stillede mange spørgsmål undervejs
Typiske spørgsmål:
Hvad gør jeg hvis huset er plastikmalet, og gerne vil kalke?
Skrab alt det løse af - slib eventuelt - børst ned - påfør et meget tyndt lag finkornet mørtel med hydraulisk kalk - det er ikke en supergod løsning, men hvis ikke muren er malet året før, men lidt nedslidt, så er der en god chance for, at der kan kalkes ovenpå dette grundingslag, som skal være meget tyndt, og det er vigtigt at det filtses på, så sandkornenes river lidt op i overfladen og sætter sig. Der er ingen "garanti" for efterfølgende afskalninger af plastmalingen - men det er et forsøg værd, og langt billigere end en total afrensning.
Hvad er det for en filtsemørtel, og hvor køber man den?
Man kan blande den selv, se her, eller købe en færdig tørmørtel herfra. Desværre er tørmørtlen ikke lagervare på Bornholm - endnu, men det bliver den måske.
Skal man ikke kalke hvert år inden pinse?
Det gjorde man i gamle dage - så det så fint ud, men det er nok mere en "myte" - det blev ikke altid gjort, og ofte kun til gaden eller vejen. Hvis man kalker "rigtigt" og bruger en god kalk- så kan kalken godt holde flere år.
Hvor køber man kalk og farver?
Det er lidt et problem, men der produceres rigtig god kalk her på Bornholm - i Rutsker hos Nexø Mørtelværk - hedder "Kirkekalk" (Lagret kulekalk), og forhandles hos byggemarkeder - eller kan købes direkte på mørtelværket i Rutsker.
Farvepulver - pigmenter - forhandles generelt "fra hylderne på Bornholm" kun i fire kulører: sort, gul (oxydgul), brun og rødt (oxydrød 120). Desværre er okker og lys oxydrød (110) gået ud af "programmet". Nogle har måske farver til salg, f.eks. malermester Torsten Nielsen i Svaneke, eller hos Niels-Holger Larsen, men de kan selvfølgelig også købes "ovre", - f.eks. her .
Kan man ikke blande noget i kalken, så den binder bedre, smitter mindre og holder længere?
Jo det kan man godt - men man skal afholde sig fra plastikbindere og betonbindere - de bliver med årene for tætte, og vanskeligere at kalke på. Man kan blande kasein, kærnemælk eller kvark (mælkeprodukter) i kalken - også her er der en grænse, men se her.
Man kan blande alle mulige kulører med kalk, men mørke kulører er ikke så bestandige - smitter af - fordi der er for meget farvepigment i.
Der blev blandet nogle typiske farver, som bruges i Svaneke
Der blev brugt opskrifter herfra
Disse farver blev blandet på stedet og opstrøget.
Bunden
Se billedet øverst, hvor grundingslaget påføres med "græskost" (kaldes også Syrekost) og filtset - hvor der var plane overflader af ren cementmørtel.
1. Gul okker - mellem.
Den traditionelle farve, brugt i århundreder. Kan ses på Melstedgård.
2. Jernvitriolgul - mellem
Meget populær i de seneste årtier, men brugt i hen ved 200 år.
3. Oxydgul - mellem
Kaldes af og til "Svanekegul" - er først kommet i brug efter 2. Verdenskrig - et kunstigt fremstillet pigment - lidt skarp og "kold" kulør.
4. Lys blå ultramarin
5. Mellem blå ultramarin
6. Mørk blå ultramarin
Blå ultramarin er på Bornholm udelukkende brugt i Svaneke og Listed - flere af de besøgende synes at nr. 6 var passende. (opskriften kommer senere - skal kontrolleres.)
7. Bornholmskrød - oxydrød - uden gult
Nogle synes den var flot, men måske for skarp og mørk.
8. Bornholmskrød - oxydrød - med gult
Andre synes denne var flot, men måske med for meget gult.
9. Bornholmskrød - oxydrød - med gult - lysnet med mere hvid kalk
En "mellemstade" i forsøget på at finde en lysere kulør til Svaneke kirke, der for en del år siden og tilbage i tiden har være rosa. Der er ønske om at vende tilbage til den gamle, lysere kulør.
10. Bornholmskrød - oxydrød - med gult - lysnet med endnu mere hvid kalk end nr. 9
Denne blev "valgt" til næste gang kalkning - her i år - på Svaneke Kirke. Næste gang bør den blive endnu lysere.
(11. er "smuttet")
12. Rosa - af brændt sienna
Har været meget almindelig, men flere synes den var for "mat" i nuancen.
Det var, hvad vi nåede. Nu sidder opstrøgene og patinerer - og efter vinterens frost og regn - så ser vi hvordan det går med holdbarheden.
God arbejdslyst med den kommende kalkning! - inden pinse!
Se også på hjemmesiden www.kulturarvbornholm.dk
Lidt ekstra:
Facadefarver i Svaneke
Svanekes bybillede er meget kulørrigt, og det har Svaneke været i mange år.
Det helt specielle er de blå facader, som på Bornolm udelukkende har været brugt - i nogle årtier omkring 1900 - i både Svaneke og Listed.
Der er i dag igen ved at dukke blå huse op i Svaneke.
Byforeningen Svanekes Venner satte i april 2012 fokus på Svanekes facadefarver - og specielt kalkede facader.
Der var to arrangementer, et med "teori" - den 12. april - et foredrag af Niels-Holger Larsen, og et med "praktik", den 28. april med demonstration af hvordan man blander kalkfarver og kalker.
Claus Thorsen søger efter gamle ”jernøjer” i undergrunden med sin metaldetektor ved Svaneke Stubmølle. Foto: Eigil Jensen
Sidst i marts 2012 fik vi god hjælp af De Bornholmske Amatørarkæologer.
Vi har længe gerne ønsket at finde nogle flere af de ”jernøjer” /ringe som blev brugt, når møllen skulle krøjes / drejes op mod vinden.
Til det brugte man en kæde, som man fastgjorde i ringen og med hjælp af det spil, der sidder for enden af svansen, trak man den rundt. Når møllen var på sin rette position, blev der sat en buk op under svansen - Den blev ikke spændt fast med kæderne, mens den kørte med vingerne og malede mel.
Jernøjerne er i sin tid fastgjorte i klippen, men de er med tiden blevet dækket af jord og overvokset af græs.
Svaneke Stubmølle blev bygget i 1629 og var i funktion til ca. 1928, så det er jo noget tid siden at jernøjerne har været brugt.
Claus Thorsen som har fundet mange spændende og flotte danefæ til Bornholms Museum og Nationalmuseet, ville gerne hjælpe os. Han kom med sin metaldetektor og begyndte at søge efter metal nede under græsset ved møllen.
Vi fandt mange spændende ting: En stor mængde ølkapsler, - ringe fra øldåser, - søm, - folie, men også en blyantspidser af messing samt patronhylstre fra militæret, så jeg fik gravet en hel del.
Men gravearbejdet gav dog heldigvis gevinst, vi fandt nemlig 4 ekstra jernøjer, så der nu er 6 kendte steder i klippen, hvor stubmøllen er blevet ”tøjret”.
Det synes vi er guld værd og takker for hjælpen fra De Bornholmske Amatørarkæologer.
En af de gamle jernøjer Foto: Eigil Jensen
Troens ABC – Kirker på Bornholm XXII
Af Gotfred Larsen
Bragt i Bornholms Tidende, marts 2012
Kirkerne på Bornholm er typisk hvidkalkede eller granitfarvede som Aa Kirke, Klemensker Kirke og andre. Undtagelserne er Allinge kirke, som er kalket gul og mod øst Svaneke Kirke, som er rødkalket.
Beliggende tæt ved havet hører den ikke til førstegenerationskirkerne, men går som Rønne Kirke tilbage til 1350, og er som den begyndt som et kapel. Og som Rønne Kirke har hørt til Knuds Kirke, har Svaneke Kirke altid hørt under Skt. Ibs Kirke, som var den gamle kirke, og har altid delt præst med Skt. Ibs Kirke.
Oprindelig var kirken blot et langhus p 10,5x9 meter, hvor altret stod i skibets østende. Senere blev tilføjet et lidt bastant og massivt tårn mod vest, og i 1881 blev kirken forlænget mod øst, og tilbygningen ender nu med en haldrund apsis.
Tårnet, som nok er fra 1500-tallet, havde oprindelig et sadeltag over klokkestokværket af bindingsværk, men fik i 1789 sit høje spåntækte spir.
Kirken har i århundreder ved syd- og nordindgangen været forsynet med to tilbyggede våbenhuse af bindingsværk. De er imidlertid nedbrudt i 1837, og hovedindgangen er nu i tårnets nordside, ud mod byen. Det nordre våbenhus har foruden at være indgang til kirken haft en noget usædvanlig funktion, idet der en overgang i det 18. århundrede var krudtmagasin på dets loft. Af det søndre ses der udefra endnu svage spor, hvor dets tag var bygget sammen med kirkens murværk.
Så længe de 2 våbenhuse eksisterede, var det nuværende våbenhus i tårnrummet endnu en del af selve kirkerummet. Hernede stod bl.a. døbefonten. Det var altså en indskrænkning af kirkerummet, der fandt sted, da man i 1837 tilmurede den rundbuede åbning, der forbandt de 2 afdelinger.
Over tårnets smukke og slanke spir er en vindfløj, smykket med byens vartegn, en forgyldt svane.
Ved kirkens tilbygning eller forlængelse i 1881 blev kirken gennemgående renoveret under ledelse af arkitekt Mathias Bidstrup, og interiøret fornyet. Man havde dengang ikke helt vor tids pietetsfølelse for det gamle. Af hovedinventaret er kun prædikestolen i barokstil af ældre dato, nemlig fra 1683. En beskrivelse fra 1857 nævner, at den var anbragt over altertavlen; men dette har ikke været dens oprindelige plads.
Den tidligere altertavle, der beskrives som ”Et billedhuggerværk, smukt malet og forgyldt” blev i forbidelse med renoveringen kasseret og erstattet af et nyt, nemlig et maleri fra 1882 af Anton Dorph, forestillende Jesus og synderinden. Samme alder og motiv som alterbilledet i Rø Kirke.
Døbefonten er ejendommelig derved, at den er drejet af egetræ. Den er ret ny, men svarer nogenlunde til en tidligere font. Dåbsfadet af messing er fra 1955. Den store lysekrone blev skænket til kirken i 1673.
I anledning af byens 400 års købstadsjubilæum I 1955 blev kirken igen renoveret i lidt dristige og spændende farver, som er med til at give kirken liv. Da fik kirken også som en donation et nyt, godt orgel. Og der er ved kirken både et godt kor og et fint og spændende koncertliv.
Langs kirkegårdsmuren er der opstillet en del gamle, smukke sandstens gravminder. En del af disse sten har været fjernet fra kirkegården ved gravenes sløjfning, men er senere genfundet forskellige steder i byen, hvor de anvendtes som brønddæksler eller trappesten. Der kan stadig genfindes gravsten, som på den måde bliver bevaret for eftertiden.
Hvis I går tur i Svaneke, så undlad ikke at besøge den fine lille købstadskirke og gå også en tur rundt på kirkegården, hvor man stadig kan se kendte Svanekeborgeres sidste hvilested. Find fx Valdemar Myhre og hans hustru Ada Myhres gravsted, og send fotografen en ærbødig tanke. Ingen har som han - med sine idylliske fotografier - fortalt om et Svaneke på overgangen mellem købstadens stille og trygge lilleverden og 1900tallets mere pulserende by, hvor i hvert fald Østbornholmske Dampskibsselskab lagde til med sine skibe med jævne mellemrum og lod turisterne forstyrrede idyllen. Svaneke blev aldrig koblet på øens jernbane, måske var det det, der bevarede den for eftertiden? Senere var det Byforeningen, der kæmpede – og kæmper - for den fortsatte bevaring af byens enestående kvaliteter.
Det er det Svaneke Myhre fotograferede, fra han etablerede sig i byen som fotograf i 1889 (han var ellers uddannet som maler hos sin far) til han døde alt for ung i 1916. Født i 1864 blev han blot 52 år. I 2014 ville han være blevet 150 år. Byforeningen Svanekes Venner har planlagt at markere året med udstilling og bog om fotografen. Flere ”Venner” har slået sig sammen, dels for at udvælge de bedste af Myhres billeder til bog og udstilling, dels at finde det rette udseende på den bog, der skal vise hans allerbedste fotografier og dels for at samle så mange oplysninger som muligt om fotografen, maleren, skuespilleren, tenoren, foredragsholderen og meget mere – Valdemar Myhre.
Valdemar Myhre og hustru Ada i haven i Sander Dichsgade.
Det var titlen på et foredrag den 12. april kl. 19.00 i Byrådssalen i Det gamle Rådhus i Svaneke, Storegade 24.
Arkitekt Niels-Holger Larsen fortalte om facadefarver - på godt og ondt – og mest om kalkning.
Niels‐ Holger Larsen, der har bygningsrestaurering som sit speciale, ( www.kulturarvbornholm.dk ) har i mange år arbejdet med kalkning. Han lagde ikke skjul på sin forkærlighed for kalk og kalkning med smukke jordfarver.
Første afdeling af foredraget omhandlede kalk og farver – anden afdeling mere om facadebehandlinger på godt og ondt med forskellige materialer.
Ca. 35 fremmødte ‐ flest fra Svaneke ‐ var mødt frem.
Lyset blev slukket, og der fulgte en beretning om hvad kalk er, hvordan det produceres, og hvilke egenskaber kalk har.
Dernæst om jordfarver. På billedet vises forskellen på en naturlig gul okker og en kunstigt fremstillet okker – en gul jernoxyd, Der i dag er mest anvendt, men som Niels‐Holger Larsen synes har en lidt for skarp og kold farvetone.
I sin beretning om traditionelle kulører på bornholmske huse, kunne Niels‐Holger Larsen fortælle, at han efter mage undersøgelser af gamle kalklag rundt på hele Bornholm, kun havde fundet blåt i Svaneke og Listed.
Det har været en modefarve her i årtierne omkring 1900 – indtil videre vides ikke hvorfor det kun er i Svaneke.
Det blå farvepigment har været Ultramarin, som kan anvendes i kalk, og som blev prisbilligt i 1800‐ tallet, da man fandt ud af at fremstille det industrielt.
I pausen kunne de fremmødte se de mange farvepigmenter, som var stillet frem. Tidligere kunne man hos farvehandlere købe mange forskellige farvepigmenter i løs vægt. Det er i dag langt vanskeligere. I byggemarkeder og farvehandlere findes kun ganske få farver: gul, brun rød og sort.
Men det blev oplyst at man hos den lokale maler i Svaneke Torsten Nielsen, stadig kan købe mange forskellige farvepigmenter.
Alt kan dog stadig skaffes.
Blå ultramarin – her syntetisk fremstillet i to kvaliteter – den fineste til venstre på billedet. Ultramarin blev før 1830 fremstillet af en kostbar stenart Lapis Lazuli fra Afghanistan. Ultramarin var, indtil den blev fremstillet kunstigt, sin egen vægt værd i guld.
Op gennem 1800‐tallet blev den kunstigt fremstillede ultramarinblå meget billig og blev en modefarve, på Bornholm speciel i Svaneke og Listed.
Der var mange spørgsmål. Især ville folk gerne have at vide, hvordan man løser problemer med plastmalede huse – og huse, der er blevet sandblæst.
Niels‐Holger Larsen fraråder generelt sandblæsning, som ødelægger murstensoverflader og fuger, samt skaber saltudslag på facaderne.
Man kan godt kalke ovenpå plast og andre materialer – men dog med risiko for afskalninger.
Næste arrangement er Praktikken – i Fangegårdene bag Det gamle Rådhus lørdag den 28.april kl. 13.‐17.00 Her demonstreres, hvordan man opbygger en god kalkebund, blander kalkfarver, og stryger den op.
Byforeningen Svanekes Venner præmierede ved generalforsamlingen den 11. april 2012 det 11 fag store gule bindingsværkshus, matrikel 24, Vestergade 1 - for grundig, men nænsom vedligeholdelse, hvor især kalkningen må fremhæves.
I sin grund fylder huset 250 år, og for 150 år siden blev det tilhørende ladehus bygget til af snavsfjerner Ole Jörgensen. Den nuværende ejer, Lena Birkholm, modtog påskønnelsen.
Svanekes facadefarver
- fra kalk til plast - fra plast til kalk
Det er titlen på et foredrag den 12. april kl. 19.00 i Byrådssalen i Det gamle Rådhus i Svaneke, Storegade 24.
Arkitekt Niels-Holger Larsen fortæller om facadefarver - på godt og ondt – og mest om kalkning.
Svaneke er meget farverig!
Hvor gammel er den tradition, og adskiller den sig fra de øvrige bornholmske byer.
Ja, i Svaneke – og Listed - var flere huse blå – for ca. hundrede år siden.
Der er relativt mange kalkede huse i Svaneke, men mange er dog behandlet med nyere materialer.
Somme tider går det fint med andet end kalkning, andre gange går det helt galt.
I gamle dage – for små hundrede år siden kalkede man sit hus hvert år, så det stod flot til pinse. Husene fik en overhaling – ligesom bådene.
I byerne med bevarende lokalplaner ser man gerne, at husene kalkes, fordi det giver gør bybilledet et mere autentisk præg.
Er kalken en forældet facadebehandling, eller er det tværtimod igen ”moderne” – en trend?
Det er der sikkert delte meninger om.
Niels-Holger Larsen er overbevist om, at kalkning er det smukkeste og sundeste for husene. Det er også nemt og billigt – og sundt for husene. Det ved han fra mange års erfaring, som han her vil dele med andre.
Hvad gør man hvis ens hus ikke er kalket, og så gerne vil kalke det.
Kan man bruge noget der ligner, og holder længere?
Også dette vil blive berørt.
Aftenforedraget følges op med en ”praktikdag” i de gamle Fangegårde bag Rådhuset.
Det bliver den 28. april kl. 13.00. Her vises hvordan der ”spækkes”, blandes kalk og kalkes i flere kulører – tag arbejdstøj på, og prøv selv. Se mere under Dit hus på http://svanekesvenner.dk/
Alle er velkomne – og det er gratis!
Med venlig hilsen
Byforeningen Svanekes Venner
www.svanekesvenner.dk/
Eventuelle spørgsmål- kontakt Niels-Holger Larsen, 21463977 / nielsholgerlarsen@gmail.com
Byforeningen Svanekes Venner er ved at planlægge en kulturrejse til Colmar i Frankrig.
Colmar og Svaneke har det tilfælles at begge byer har modtaget guldmedalje for bybevaring i 1975.
Rejsen vil blive udbudt til Svaneke Venners medlemmer og andre interesserede. Nærmere herom senere.
Rejsen vil foregå i perioden fra 1.10. - 5.10.2012 - 4 nætter i Colmar.
Generalforsamling på Svaneke Rådhus onsdag den 11. april 2012 kl. 19:30 for byforeningen Svanekes Venner
Der kan købes kort og bøger til favorable priser. Det årlige kontingent er kun 100 kr. pr. medlem.
Efter pausen:
Poul Sonne fortæller med støtte af billeder om Familien Smidt og dens betydning for Svaneke.
Lodtrækning om bogpræmier.
