Hvordan ser en kommuneplan ud – intentioner – lokalplan og
hvordan kan man som borger få indflydelse via høringssvar m.m..
Dette var overskriften på 2 mødeaftener, der startede den 6.
maj og fortsætter den 20. maj på Svaneke Rådhus kl. 1900.
Vi fik en meget kompetent gennemgang af opbygningen og
betydningen af kommuneplanen og også af de mere detaljerede lokalplaner, af
arkitekt Sean Claxton. Sean Claxton påpegede både den formelle og den uformelle
kontakt. Det blev understreget at den uformelle kontakt stadig er uhyre vigtig.
Engagerede og spørgelystne deltagere rejste mange spørgsmål,
bl.a. skal Svaneke selv udarbejde en lokalplan.
Vi ser derfor frem til en spændende aften den 20. maj på
Svaneke Rådhus, hvor der bliver lejlighed til at gå mere i dybden samt
eventuelt udforme en skitse til høringssvar til kommuneplanen.
Det er ingen betingelse at have deltaget første aften.
Med venlig hilsen
Niels Jørgensen
FOF Bornholm
Comments