Mandag d. 15. november kl. 19.3o
Stereobilleder
Bornholm før og nu i 3D
Billedforedrag af Peter Randløv
Formanden for Dansk Stereoskopforening Peter Randløv fortæller om den gamle og nye 3D teknik og viser nye fotos og gamle stereobilleder af bl.a. Valdemar Myhre.
Billederne vises med moderne teknik, og der udleveres 3D briller.
Entré kr. 40,-
Hvad har Avatar og Valdemar Myhre tilfælles? Det kan man finde ud af mandag d. 15. november kl. 19.30, hvor Peter Randløv holder er billedforedrag på Svanekegaarden med bornholmske billeder i 3D, især set gennem de gamle stereoskop-fotografers linser.
De bornholmske fotografer var med fra starten, da stereoskopbilledet skabte sensation i slutningen af 1800-tallet. Heldigvis er der bevaret en masse af de fine gamle billeder med dybdevirkningen, ikke mindst af den kendte Svaneke-fotograf Valdemar Myhre. Han er den bornholmske fotograf, der har optaget flest stereobilleder, som var en indbringende forretning for fotograferne. Især turisterne var vilde med billederne, men da filmen blev opfundet, gik billederne i glemmebogen.
I Svanekegaardens teatersal bliver der nu mulighed for at genopleve mange af disse fotos; bl.a. har foreningen Svanekes Venner udlånt en del Myhre-stereoskopbilleder til dette foredrag.
Publikum får udleveret 3D-briller, da de gamle billeder bliver vist med moderne 3D teknik.
Peter Randløv, som er formand for Dansk Stereoskopforening i Danmark, vil fortælle om den gamle og den nye teknik, som vi bl.a. kender fra de nye 3D-film i biograferne, og han vil også vise eksempler på nye billeder, som han også selv arbejder med.
Foredraget er arrangeret af Svanekegaarden og Bornholms historiske samfund.
Billetter á 40 kr. kan købes ved indgangen eller bestilles på Svanekegaarden.
Skippergade 2-6, 3740 Svaneke - + 45 56 49 73 72
post@svanekegaarden.dk
www.svanekegaarden.dk
Comments