Bornholms Tidende. Torsdag 7. april 2011
Af Elisabeth Krogh
Den tredje æresborger
Champagnen flød og en lille tåre lurede i øjenkrogen, da 81-årige tidligere læge Flemming Larsen onsdag aften blev udnævnt til Æresborger i Svaneke under stor festivitas.
Svaneke har i forvejen kun to æresborgere: Sprogforskeren og politikeren Johan Nikolaj Madvig samt maleren Oluf Høst. Den tredje æresborger bliver nu læge Flemming Larsen.
– Det er et kolossalt arbejde, du i mange, mange år har stået for, sagde Søren Lindgaard i sin tale, da byforeningen Svanekes Venner udnævnte Flemming Larsen til æresborger.
Byrådssalen i det tidligere rådhus i Svaneke var fyldt helt op ved den usædvanlige begivenhed. Blandt andet var flere tidligere borgmestre i Svaneke og Nexø mødt op for at hædre Flemming Larsen. Også Birte Skot-Hansen, tidligere medlem af kommunalbestyrelsen og medlem af Nexø Byråd, var mødt op.
Stående klapsalver
Søren Lindgaard begrundede i en lang og personlig tale til Flemming Larsen, hvorfor han skulle være den tredje æresborger i rækken.
– Den første æresborger er sprogforskeren og politikeren Johan Nikolaj Madvig. Hans indsats blev i det væsentlige gjort »ovre«. Den næste er maleren Oluf Høst, hvis indsats var, at han lod sig føde i Svaneke. Den tredje æresborger bliver dig, læge Flemming Larsen, som igennem et helt liv virkede for Svaneke på en måde, som fortjener den allerstørste påskønnelse, fastslog Søren Lindgaard på bestyrelsens vegne.
– Bestyrelsen har ved borgmesterens brev af 14. februar 2011 fået autorisation til – og bedt mig motivere – at du i aften tildeles Svaneke Bys tredje Æresborgerskab, sagde Søren Lindgaard derefter til stor overraskelse for Flemming Larsen selv.
En rørt Flemming Larsen måtte op foran forsamlingen og modtage sin udnævnelse og det skete til stående klapsalver fra de fremmødte.
En beskeden Flemming Larsen takkede for udnævnelsen.
– Der er ingen, der har forberedt mig på det her, så jeg er lidt ude af balance, men jeg kan ikke sige andet end tak, sagde den nyudnævnte æresborger, der bagefter roste og kyssede sin hustru Nora gennem snart 60 år for at have haft tålmodighed med al den tid, han har brugt for foreningen Svanekes Venner, som han selv har været formand for i 28 år.
Nora’s tålmodighed blev også påskønnet af bestyrelsen med en flot buket og stående klapsalver.
– Jeg havde ingen anelse om det, sagde 81-årige Flemming Larsen efter udnævnelsen. Men skal man udnævnes for sit arbejde, så skal det være, når man er på vej ud.
– Så er der champagne, måtte formand Niels Sivebæk Mogensen næsten råbe for at få ørenlyd, for en dag som denne skulle fejres med maner. Efter udnævnelsen blev gæsterne underholdt af Mikkel Thomas og Morten Bach Jørgensen med uddrag af forestillingen Hundevagten - drabelige fortællinger og musikalske fortolkninger af sømanden Laurits’ rejse med det stolte skib Svanen.
Ikke en nem post
Søren Lindgaard fastslog, at godt nok har Flemming Larsen trukket sig tilbage fra formandsposten og det daglige bestyrelsesarbejde i foreningen.
– Men du er stadig i fuld gang.
I sin tale fastslog Søren Lindgaard, at det ikke altid er nemt at være formand i en forening af Svanekes Venners art.
– Meget kan du lastes for (og det er du blevet. Om ikke andre steder, så i det skjulte) og meget skal du roses for. Flere spurgte sig selv: Hvad skal der ske med Byforeningen den dag, Flemming ikke kan/vil mere? Du havde ikke sørget for en naturlig fortsættelse på formandsposten. Det var jo »din forening«. Du havde jo lagt overmenneskelige kræfter og energi i »dit værk«. Men efter at have siddet 28 år i formandsstolen - næsten en hel generation - var det så heldigt. at Jørgen Badsted, Knud Henrik Koefoed og nu Niels Mogensen påtog sig at videreføre dit arbejde.
Du kunne fortsætte dit arbejde som »konsulent«. Du havde nok besvær med at holde dig tilstrækkeligt i baggrunden. Du kendte jo det hele, og vidste alt om det. Men tiden går: I dag er du »kun sulent« og det passer vist alle bedre, lød det fra Søren Lindgaard, der mente at den største ros, Flemming Larsen ind til i aftes har fået, var da den lokale tandlæge for nogle år siden i et læserbrev brokkede sig over en tilladelse til en bygningsændring, som den nye regionskommune havde givet.
– I min erindring lød en af sætningerne cirka sådan: »Det var aldrig sket i doktor Larsens tid!«, fortalte Søren Lindgaard.