Bent Hansen fra Trelleborg - tidligere Svaneke - har sendt os endnu et fint billede. Tusind tak. Han kender ikke personerne. Vi ved kun hvad der fremgår af stempel på forsiden, at det er fotograferet af Hansen.Ladegaard, Nexø.
Nogen der kan fortælle mere? Så send en email til [email protected]
Vi har modtaget følgende fra Ann Vibeke Knudsen:
Hej - man skal jo være heldig, hvis det lykkes at identificere brudeparret, men fotograferne Magdalene Hansen og Johannes Ladegaard havde atelier sammen i Nexø fra 1916-1931. Så er perioden hvor billedet er taget i hvert fald på plads. På denne hjemmeside kan man få oplysninger om de bornholmske fotografers virkeperioder - og evt. selv supplere med sin viden: www.philip-kofoed.dk/fotoklub/viewph.asp?action=edit&id=24 - hent også gode informationer på Philip Kofoeds egen hjemmeside.
Bendt Hansen skriver:
Jeg har tænkt en del på billedet og med tanke på at det er Nexø fotografer som har taget billedet skulle det ikke forbavse mig om det er slægt til min kone på hendes fars side. Han hed Ernst Andersen og han havde en bror som hed Henry Andersen samt et par søstre som hed Ada og Mary og enligt hvad jeg kan huske så kom den slægt fra Balka. Henrys søn Peter bor vist nok stadig i huset på Søndre Landevej mellem Nexø og Balka.