Fra Karl Møller i Rønne har vi med tak modtaget følgende beretning:
Set med nutidens øjne kan det synes mærkværdigt, at der helt frem til 1970´erne har været drevet landbrug midt inde i Svaneke By. Indtil 1940`érne var der 9 landbrugsejendomme(på Bornholm betegnet som avlsbrugerejendomme) med almindeligt husdyrhold.
Bilernes fremmarch i gadebilledet og mekaniseringen i landbruget med større enheder medførte, at det blev mere besværligt og mindre og mindre rentabelt at drive disse avlsbrugerejendomme, hvorfor den ene ejendom efter den anden solgte jorden til gårdene uden for Svaneke. I 2 af ejendommene (Thims Gård og Johannes Christensens v. Madvigsminde er indrettet lejligheder i både beboelse og staldbygninger).
De tilhørende marker strakte sig fra Svaneke Kirke til Svaneke Vang (vest for Svanegaard) og langs med vejen mod Ibs Kirke. I modsætning til gårde og landejendomme på landet, hvor jorden almindeligvis ligger ved ejendommen, så var disse avlsbrugerejendomme belastet med megen transporttid fra ejendom til mark, hvilket medførte ekstra omkostninger.
Formentlig har det været til en del gene, for især naboer, med ubehagelige lugte og fluegener men også for byens borgere generelt med transport gennem byen af afgrøder fra marken og kørsel af ”efterladenskaber” fra dyrene samt trækken med køer gennem gaderne til græsmarkerne.
........
Læs resten af teksten på www.svanekesvenner.dk - Gå til det punkt der hedder "Historier fra byen" og find linket nederst, hvor der også er flere fine billeder.
Comments