Det er ikke nemt at finde alle de penge, der skal bruges, for at sætte Svanemøllen sider pænt og ordentligt i stand. Vores rådgiver arkitekt Niels-Holger Larsen holder øje med møllen, og har konstateret at det regner mere ind end godt er. Noget skal gøres. Han foreslår at vi deler projektet i to faser – på halvdelen af møllen regner det ikke ind, men mod syd og vest er det slemt. I ventetiden bør de værste huller dækkes, og det vil ske i den nærmeste tid. Det bliver ikke pænere, men til gengæld vil møllen ikke lide så meget skade vinteren over.
I mellemtiden vil Niels-Holger Larsen udarbejde et reduceret budget i samråd med det valgte håndværksfirma Henning Johansens Byggeforretning – og en ny ansøgningsrunde iværksættes.
I sin venten på at få nye spåner, var der groet lidt vel rigeligt med efeu og andet grønt op om møllen. Det har nogle af vores flinke bestyrelsesmedlemmer nu ryddet. Også det hjælper på møllen tilstand i en ventetid.
På afstand ser møllen ellers pæn ud.
Tæt på ser det værre ud. Spånerne rasler med og de indvendige brædder bliver blotlagt, så regn og sne trænger ind – de større huller lukkes nu for vinteren. De fire sider mod nord og øst er mere tætte, men er også tjenlige til udskiftning – det må vente lidt.
De tjæredyppede spåner ligger fint oppindet og tørrer.
Møllens sokkel er nu ryddet for bevoksning.
Møllen set i en noget anden vinkel – fra vandtårnet.
Det ældst kendte foto af Svanemøllen. (Kaare Rasmussen, Bornholms Museum). Det er formentlig taget omkring 1922, hvor bagermester Frederiksen overtog møllen. Til højre bag møllen ses et lille motorhus. Det blev, efter et nyere foto at dømme, senere afløst af et større.
Møllesiderne er blevet papklædt, men der ses endnu nogle mindre arealer med spån.
Billedet er et gammel 13 x18 glasnegativ, som kunne forstørres så meget, at det kan ses at de oprindelige egespåner fra 1857 var afskåret vandret forneden. Det er de nye så også blevet, og i en bedre kvalitet og størrelse end de, der kom op i 1960-erne, og stadig sidder der – de fleste af dem!
Alle fotos er venligst stillet til rådighed af Niels-Holger Larsen.
Comments