Troens ABC – Kirker på Bornholm XXII
Af Gotfred Larsen
Bragt i Bornholms Tidende, marts 2012
Kirkerne på Bornholm er typisk hvidkalkede eller granitfarvede som Aa Kirke, Klemensker Kirke og andre. Undtagelserne er Allinge kirke, som er kalket gul og mod øst Svaneke Kirke, som er rødkalket.
Beliggende tæt ved havet hører den ikke til førstegenerationskirkerne, men går som Rønne Kirke tilbage til 1350, og er som den begyndt som et kapel. Og som Rønne Kirke har hørt til Knuds Kirke, har Svaneke Kirke altid hørt under Skt. Ibs Kirke, som var den gamle kirke, og har altid delt præst med Skt. Ibs Kirke.
Oprindelig var kirken blot et langhus p 10,5x9 meter, hvor altret stod i skibets østende. Senere blev tilføjet et lidt bastant og massivt tårn mod vest, og i 1881 blev kirken forlænget mod øst, og tilbygningen ender nu med en haldrund apsis.
Tårnet, som nok er fra 1500-tallet, havde oprindelig et sadeltag over klokkestokværket af bindingsværk, men fik i 1789 sit høje spåntækte spir.
Kirken har i århundreder ved syd- og nordindgangen været forsynet med to tilbyggede våbenhuse af bindingsværk. De er imidlertid nedbrudt i 1837, og hovedindgangen er nu i tårnets nordside, ud mod byen. Det nordre våbenhus har foruden at være indgang til kirken haft en noget usædvanlig funktion, idet der en overgang i det 18. århundrede var krudtmagasin på dets loft. Af det søndre ses der udefra endnu svage spor, hvor dets tag var bygget sammen med kirkens murværk.
Så længe de 2 våbenhuse eksisterede, var det nuværende våbenhus i tårnrummet endnu en del af selve kirkerummet. Hernede stod bl.a. døbefonten. Det var altså en indskrænkning af kirkerummet, der fandt sted, da man i 1837 tilmurede den rundbuede åbning, der forbandt de 2 afdelinger.
Over tårnets smukke og slanke spir er en vindfløj, smykket med byens vartegn, en forgyldt svane.
Ved kirkens tilbygning eller forlængelse i 1881 blev kirken gennemgående renoveret under ledelse af arkitekt Mathias Bidstrup, og interiøret fornyet. Man havde dengang ikke helt vor tids pietetsfølelse for det gamle. Af hovedinventaret er kun prædikestolen i barokstil af ældre dato, nemlig fra 1683. En beskrivelse fra 1857 nævner, at den var anbragt over altertavlen; men dette har ikke været dens oprindelige plads.
Den tidligere altertavle, der beskrives som ”Et billedhuggerværk, smukt malet og forgyldt” blev i forbidelse med renoveringen kasseret og erstattet af et nyt, nemlig et maleri fra 1882 af Anton Dorph, forestillende Jesus og synderinden. Samme alder og motiv som alterbilledet i Rø Kirke.
Døbefonten er ejendommelig derved, at den er drejet af egetræ. Den er ret ny, men svarer nogenlunde til en tidligere font. Dåbsfadet af messing er fra 1955. Den store lysekrone blev skænket til kirken i 1673.
I anledning af byens 400 års købstadsjubilæum I 1955 blev kirken igen renoveret i lidt dristige og spændende farver, som er med til at give kirken liv. Da fik kirken også som en donation et nyt, godt orgel. Og der er ved kirken både et godt kor og et fint og spændende koncertliv.
Langs kirkegårdsmuren er der opstillet en del gamle, smukke sandstens gravminder. En del af disse sten har været fjernet fra kirkegården ved gravenes sløjfning, men er senere genfundet forskellige steder i byen, hvor de anvendtes som brønddæksler eller trappesten. Der kan stadig genfindes gravsten, som på den måde bliver bevaret for eftertiden.