Svanekes facadefarver
- fra kalk til plast - fra plast til kalk
Det er titlen på et foredrag den 12. april kl. 19.00 i Byrådssalen i Det gamle Rådhus i Svaneke, Storegade 24.
Arkitekt Niels-Holger Larsen fortæller om facadefarver - på godt og ondt – og mest om kalkning.
Svaneke er meget farverig!
Hvor gammel er den tradition, og adskiller den sig fra de øvrige bornholmske byer.
Ja, i Svaneke – og Listed - var flere huse blå – for ca. hundrede år siden.
Der er relativt mange kalkede huse i Svaneke, men mange er dog behandlet med nyere materialer.
Somme tider går det fint med andet end kalkning, andre gange går det helt galt.
I gamle dage – for små hundrede år siden kalkede man sit hus hvert år, så det stod flot til pinse. Husene fik en overhaling – ligesom bådene.
I byerne med bevarende lokalplaner ser man gerne, at husene kalkes, fordi det giver gør bybilledet et mere autentisk præg.
Er kalken en forældet facadebehandling, eller er det tværtimod igen ”moderne” – en trend?
Det er der sikkert delte meninger om.
Niels-Holger Larsen er overbevist om, at kalkning er det smukkeste og sundeste for husene. Det er også nemt og billigt – og sundt for husene. Det ved han fra mange års erfaring, som han her vil dele med andre.
Hvad gør man hvis ens hus ikke er kalket, og så gerne vil kalke det.
Kan man bruge noget der ligner, og holder længere?
Også dette vil blive berørt.
Aftenforedraget følges op med en ”praktikdag” i de gamle Fangegårde bag Rådhuset.
Det bliver den 28. april kl. 13.00. Her vises hvordan der ”spækkes”, blandes kalk og kalkes i flere kulører – tag arbejdstøj på, og prøv selv. Se mere under Dit hus på http://svanekesvenner.dk/
Alle er velkomne – og det er gratis!
Med venlig hilsen
Byforeningen Svanekes Venner
www.svanekesvenner.dk/
Eventuelle spørgsmål- kontakt Niels-Holger Larsen, 21463977 / nielsholgerlarsen@gmail.com
Comments