Mødet
blev overværet af ca. 50 personer, og foregik som sædvanligt i den smukke
byrådssal på Svanekes gamle rådhus.
Den
nye formand, Henrik Søby orienterede om de efterfølgende emner, samtidig med at
Eigil Jensen illustrerede disse med en række billeder på storskærmen.
Årets gang:
Der
er valgt ny formand for Svanekes Venner, idet Niels Sivebæk ønskede at trække
sig for at få mere tid til ”arkivarbejde”. Vi har sagt pænt farvel og tak på
den ordinære generalforsamling i april.
Kjeld
Brandt er udtrådt af bestyrelsen og Thorkil Thorsen er indtrådt som ny
sekretær. Desuden har vi fået 2 nye suppleanter, Lisbeth Stegmann og Camilla
Dahl.
På
sommermødet sidste år fortalte vi om den planlagte tur til Colmar i Frankrig.
Det
blev en rigtig god tur med 16 deltagere, hvoraf Finn Thomassen deltog som
franskkyndig mht. både sprog og kultur. Vi var desuden på besøg i en mindre by
i nærheden af Colmar, Niedermohrschwihr, som vi påtænker at indlede et
samarbejde med.
I
efteråret indviede vi ”Jørn Utzons Sti” fra Møllebakken til vandtårnet.
Viceborgmester Steen Colberg Jensen stod for den officielle indvielse.
Kaffevognen var tilstede med kakao avec og ganske mange deltagere hørte om
vandtårnets historie mv. Der blev etableret lys på vandtårnet til efter Nytår –
meget flot og noget vi vil arbejde på at gøre permanent.
Byforeningen
deltog i Kulturugen, hvor der dels var ”Hus- og havevandring” m. guiderne og en
”Oplevelsesbyvandring” med en skuespiller, der optrådte i rollen som flere
kendte svanekeboere. Fx Marie Kofoed der herser med lille Johan Nicolaj Madvig.
I
starten af året udsendte vi en ”Nytårshilsen” pr. mail, brev eller post, idet
vi følte, at navnlig vore mange udenbys
medlemmer skal huskes. Vi mener, at mange tog godt imod vores hilsen.
Byforeningen
har taget i initiativ til plantning af forskellige træer, som leveres af Eigil
Jensen og plantes af Vej og Park. I årets løb, er der plantet ved Madvigs
Minde, i Skovgade og ved Bykilden.
Gennem
længere tid har bestyrelsen arbejdet på at skabe nyt liv i Svaneke Rådhus. Der
har været mange idéer fremme – bl.a. indretning af Rådhushaven til et
udflugtsmål for foreninger mv., genetablering af fangegård og celle samt
indretning af stueetagen til et bymuseum mv. Det har knebet med tid til at realisere
vore tanker, men de er ikke opgivet.
Som
noget nyt blev der forud for
generalforsamlingen givet mulighed for, at alle interesserede kunne deltage i
en afstemning om, hvilken ejendom, der i år skulle hædres for godt
bevaringsarbejde.
Det
resulterede i, at hæderen skulle tilfalde ejendommen, Kirkepladsen 4, hvor
Knud Henrik Koefoed gennem mange år har sørget for at vedligeholde den smukke
nabo til kirken.
Vi
har nu indført, at det belønnes med en messingplakette, der blev overrakt på
generalforsamlingen, og som nu sidder på ejendommens facade.
Vi
har for nylig afsluttet arbejdet med at renovere raperterne under kanonerne ved
Nordre Skanse. Der er tilgået økonomisk hjælp fra 2 lokale sponsorer og vi
håber på tilskud fra Fællesrådets Kulturforening.
Svaneke
blev jo i foråret kåret som ”Danmarks Smukkeste Købstad”!!
Da
Bygningskultur Danmark udskrev konkurrencen i maj måned – og da Svaneke var
blandt de nominerede – besluttede vi i bestyrelsen, at vi ville gøre en
energisk indsats for at opnå denne hæder.
Der
blev udfoldet stor kreativitet og trukket på alle kontakter. Det resulterede i,
at Svaneke vandt foran så kendte kulturbyer som Ribe og Ebeltoft.
Byforeningen
ejer som bekendt vore 2 gamle møller – og traditionen tro holdt vi ”åben mølle”
på Bechs Mølle/stubmøllen den 16. Juni. Der var pænt besøg og som sædvanlig
stor spørgelyst.
Nuværende/kommende
aktiviteter:
Et
andet projekt – der har været længe undervejs – er renoveringen af Svanemøllen,
som nu er kommet i gang. Vi har fået finansieringen på plads til at udskifte
spån og dårligt tømmer på den ene halvdel. Vi har konstateret, at der er stor
rift om tildeling af fondsmidler, så det har været en sej kamp at finde
pengene.
En
af de vigtigste kilder til Svanekes nyere historie er fotografen, Valdemar
Myhre, der blev født i Svaneke i 1864 – altså til næste år for 150 år siden.
Der
er nedsat en arbejdsgruppe med Flemming Larsen som formand, som planlægger at
fejere jubilæet i 2014. Dette skal ske ved dels at afholde en udstilling på
Svanekegården med udvalgte fotografier og dels ved udgivelsen af en bog om
Valdemar Myhre. Åbningen og præsentationen af bogen skal ske den 27. Maj på
Myhres fødselsdag.
Disse
aktiviteter er finansieret gennem fondstilskud og ved private donationer.
Bopælspligten
– eller ophævelsen af denne er et stort samtaleemne for øjeblikket.
Allerede
i efteråret kom det frem, at Folketingen søgte at gennemføre en lov, der
tillader den enkelte kommune at dispensere fra de normale regler om ophold i
helårshuse.
Byforeningen
havde den klare holdning, at en udhuling af bopælspligten udelukkende vil have
negative konsekvenser for Svaneke, hvorfor vi meldte klart ud, at vi ikke kan
støtte disse tanker.
BRK’s
forvaltning har udarbejdet omfattende analyser som grundlag for politikernes
beslutning, og der har været borgermøde om sagen hér for nylig.
Byforeningen
har – sammen med bl.a. 3740, Handelsstandsforeningen og SIK – indsendt
høringssvar, hvor vi tager kraftigt afstand fra enhver lempelse af
bopælspligten i Svaneke.
Da
Svaneke blev udnævnt til ”Danmarks Smukkeste Købstad” fik vi også et beløb til
at fejre det. Det har bevirket, at vi er ved at planlægge en byfest den 31.
August.
Endvidere
får vi overdraget et træ som vi besluttede skal opsættes efter svanekeboernes
ønske. Ved konkurrencen gennem Svanekebladet er der ¾ af stemmerne, der peger
på Torvet. Det vil vi i bestyrelsen arbejde videre med.
Endelig
får vi også overdraget et emaljeskilt,
der skal opsættes på Rådhuset.
Dette
sker mandag den 16. September (under Kulturugen), hvor blandt andre præsidenten
for Bygningskultur Danmark og borgmesteren deltager.
Som
tidligere nævnt, har vi flere planer om Rådhusets fremtid, som vi må prøve at
finde kræfter til at realisere i den
kommende tid.
Også
i år er byforeningen tilstede på Torvet med den gamle postvogn.
Vi
har fået 2 nye hjælpere, så der er mulighed for afløsning. Der er allerede
kommet flere nye medlemmer og vi får talt med en masse mennesker.
De
guidede ture i byen er i fuld gang – hver tirsdag på dansk og hver torsdag på
tysk. Det er en stor succes med rigtig mange deltagere.
Til
efteråret er der selvfølgelig igen åbent på arkivet hver tirsdag aften fra kl.
19, hvor man er velkommen til et besøg.
Herefter
gik vi over til den traditionelle uddeling af en hædersbevisning.
Bestyrelsen
har besluttet, at denne på sommermødet skal gå til en person, som har gjort
noget særligt for Svaneke.
Blandt
mange gode emner faldt valget på Jesper Vigel, som fik overrakt en flot buket
og en flaske, som en beskeden anerkendelse af den store indsats, han gennem
mange år har ydet for byen.
Formanden
gennemgik kort nogle af de mange områder: Formand for Svaneke Boldklub og
formand for Handelsstandsforeningen med de mange aktiviteter han der igennem
har sat i gang.
Forsamlingen
gav også stor og velfortjent applaus til Jesper Vigel.

Der
var herefter en kort pause, hvor der blev serveret vin, vand og snacks.
Aftenen
sluttede med et meget spændende foredrag af Klaus Thorsen, der som
amatørarkæolog har medvirket til at afdække de kendte fund af guldgubber og
andet på Sorte Muld og Skovsholm.
Klaus
er fantastisk engageret i dette arbejde, hvilket også smittede af på hans
foredrag. Han har en enorm viden om arkæologi, og kunne smitte alle tilhørerne
med sin entusiasme.

Fotos Eigil Jensen