I N V I T I T A T I O N
Danmarks Smukkeste Købstad
holder
Danmarks bedste byfest lørdag den 31. August.
Da Svaneke i maj måned blev udnævnt til Danmarks Smukkeste Købstad blev der samtidigt lagt op til, at denne hæder bør fejres.
Fællesrådet for foreningerne i 3740 og Byforeningen Svanekes Venner har siden da undersøgt mulighederne for at vi kan fejre hinanden i byen.
Det er nu lykkedes at indgå aftale med restauratør Jens Borup, Bryghuset i Svaneke om, at denne stiller sine faciliteter til rådighed for festen, som vi derfor kan holde i et telt på Bykildens parkeringsareal.
Samtidig har vi opnået nogle flotte sponsorater fra restaurant Bryghuset, Svaneke Is, Daglig Brugsen Svaneke, Svaneke Chokoladeri, B’s Fiskeværksted, Ocean Prawns og Svaneke Bryghus, som har gjort det muligt at holde et brag af en fest til en meget fordelagtig pris.
Program:
Kl. 1800 mødes vi i teltet på Bykilden.
Kl. 1830 serveres menu m/forret, hovedret og dessert incl. vin/øl til maden.
Kl. 2200 kæmpe festfyrværkeri over byen.
Kl. 2230 spilles der op til dans.
Kl. 0100 slutter festen.
På grund af sponsorater, tilskud fra Handelsstandsforeningen, Fællesrådet og Svanekes Venner kan prisen holdes på
Kr. 150,-.
Billetter kan købes på restaurant Bryghuset indtil søndag den 25. August. Der er højst plads til ca. 200 personer, så hér gælder ”Først til mølle…….”.
Fra arrangørernes side håber vi på stort fremmøde, så Svaneke kan bevise, at vi også er en ”festlig by”.
Fællesrådet for foreningerne i 3740 og Byforeningen Svanekes Venner.
Comments