Bornholms Regionskommune
Center for Teknik og Miljø
Skovløkken 4, Tejn
3770 Allinge
Svaneke, den 17. marts 2014
Høring om dispensationsmulighed fra bopælspligten
Bornholms Regionskommune har sendt et forslag til en fremtidig administration af dispensationer til flexbolig i offentlig høring. Forslaget går på, at der skal kunne dispenseres fra bopælspligten i Rønne, Aakirkeby, Nexø, Svaneke, Gudhjem/Melsted, Allinge, Hasle og Klemensker efter 5 nærmere beskrevne regler.
Byforeningen Svanekes Venner, Handelsstandsforeningen i Svaneke og Fællesrådet for foreninger i 3740 afgiver hermed et fælles høringssvar.
Sammenfatning af hovedsynspunkter og anbefaling
De foreslåede dispensationsregler, som nu er sendt i offentlig høring, er gennemgående så upræcise, at de lægger op til skøn og fortolkninger. Dermed er der risiko for vilkårlige – og uretfærdige – afgørelser på ansøgninger om fritagelse for bopælspligt.
Vi finder det usandsynligt, at kommunen kan eller vil sikre overholdelse af de foreslåede dispensationsregler, hvis de skulle blive vedtaget. Når forvaltningen ikke kan afse tid og ressourcer til at håndhæve dispensationsreglerne, så vil ansøgninger også på dette grundlag blive behandlet vilkårligt; og overtrædelse af reglerne vil ikke blive opdaget eller sanktioneret – hvilket igen medfører yderligere overtrædelser.
Vi er ikke i tvivl om, at de foreslåede regler – med eller uden overtrædelser – vil medføre færre indbyggere, flere tomme huse, færre butikker og anden privat service, mindre offentlig service, færre foreningsaktiviteter, ringere kulturliv osv. osv. Alt sammen udtryk for funktionstømning af byen. Byen bliver dermed mindre attraktiv at slå sig ned i. Der bliver flere tomme huse osv. osv. Dispensationsreglerne bidrager til en negativ spiral. De berørte bysamfund bliver desuden mindre autentiske og dermed antagelig mindre interessante for turister.
Vi kan ikke andet end tro, at en sådan negativ spiralbevægelse ikke kun påvirker de berørte lokalsamfund, men at det får negative konsekvenser for hele Bornholm. Ikke kun blegner de turistmæssige attraktioner, men selve den bornholmske økonomi kommer til at lide under det på en mere direkte måde. Faldende befolkningstal, færre skattekroner og mindre bloktilskud til kommunen; deraf følgende dårligere offentlig service (skoler, infrastruktur, borgerservice, ældrepleje, mm.); deraf følgende mindre attraktivitet for potentielle tilflyttere osv. osv.
Vi vil ikke påstå, at de fem foreslåede dispensationsregler i sig selv kører Bornholm mod afgrunden. Men de skubber i den retning. Og det, øen har brug for, er tiltag, som trækker den anden vej.
Visse enkeltpersoner (husejere, hussælgere/huskøbere og arvinger) vil kunne få glæde af de foreslåede regler. Men skal man overordnet set vurdere betydningen for almenvellet og for de berørte lokalsamfunds udvikling og øens ve og vel, så kan vi ikke finde gode begrundelser for at indføre muligheder for at dispensere fra bopælspligten. Vi skal derfor indstille til kommunalbestyrelsen, at den ikke vedtager de foreslåede dispensationsforslag, men i stedet bevarer bopælspligten i de nævnte byer.
Hovedsynspunkterne uddybes i det følgende:
Spørgsmål til selve reglerne – og påpegning af manglende stringens
”Evt. administrative dispensationer bør derfor være let administrerbare samt uden større skøn”, står der i oplægget til kommunalbestyrelsens behandling af de aktuelle dispensationsregler. Men vi er af den overbevisning, at de er alt andet end netop dét. Reglerne er diffuse i deres sprogbrug og mangler afgrænsning og entydighed. Den begrænsede præcision risikerer at føre til vilkårlige afgørelser på dispensationsansøgninger; ligesom der vil være risiko for uretfærdig forskelsbehandling, fordi forskellige sagsbehandlere fortolker formuleringer og afgrænsninger i reglerne forskelligt.
Vi ser problemer i særligt fire af de fem regelforslag:
Forslag 1. Når behov for flexbolig skyldes arbejde på Bornholm men med folkeregisteradressen uden for Bornholm.
Vi er bekendt med, at denne mulighed også finder anvendelse i dag. (Vi kender dog ikke begrundelsen eller beslutningsgrundlaget for, at der i dag gives dispensationer efter denne regel). Det mindsker imidlertid ikke relevansen af at stille spørgsmål til bestemmelsens afgrænsning:
- Hvilket omfang skal arbejdet på Bornholm have, for at man kan få flexboligstatus på den ejendom, man køber eller ejer? Er en deltidsstilling på fx 15 timer om ugen tilstrækkelig? Skal arbejdet på Bornholm være permanent eller midlertidigt? Hvis det skal være midlertidigt, hvad er da definitionen af ”midlertidigt”.
- Hvor længe kan man beholde en flexboligstatus efter denne bestemmelse?
- Hvorfor skal de otte byer lægge huse til flexboliger for personer med arbejde på Bornholm men med folkeregisteradresse andetsteds? Hvorfor kan disse personer ikke henvises til at skaffe sig en flexbolig uden for bygrænsen – på landet eller i de mindre byer, hvor markedet for den slags er frit?
Forslag 3.Tidsbegrænset dispensation i forbindelse med større ombygninger på maks. 2 år.
Vi er ikke uenige i, at en ejendomskøber skal have en vis henstand med hensyn til indflytning i boligen, såfremt der skal gennemføres en omfattende renovering og ombygning – og en sådan henstand er hidtil vel foregået med en passende imødekommenhed fra kommunens side.
I den foreslåede dispensationsregel savner vi en række præciseringer:
- Hvad er definitionen på ”større ombygninger”? Er indretning af en ny entré eller et ekstra badeværelse en større ombygning?
- Kan en husejers adgang til dispensation fra bopælspligten opnås til enhver tid? Eller skal det kun være muligt i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen?
- Kan en husejer få flere successive dispensationer til større ombygninger?
Desuden kan man spørge:
- Hvis definitionen på en større ombygning er, at huset herunder er midlertidigt ubeboeligt - giver det så overhovedet mening, at tildele boligen flexstatus?
Forslag 4. Når ejer iflg. folkeregisteret har boet på ejendommen i minimum 2 år, men hvor arbejde / uddannelse eller lignende gør, at ejendommen må fraflyttes.
Vi finder det sympatisk, at kommunen er parat til at hjælpe folk, som er nødt til at uddanne sig eller arbejde uden for øen for at overleve, fordi der ikke er uddannelsesmuligheder eller arbejde nok her. Men vi mener, at tildeling af flexboligstatus ikke bør bringes i spil som et instrument til at løse strukturelle uddannelses- og arbejdsløshedsproblemer.
Desuden er der også i dette forslag alvorlige afgrænsningsproblemer:
- Skal folk, der opsiger et fast arbejde på Bornholm, og finder sig et nyt uden for øen, have mulighed for at opnå flexboligstatus på deres ejendom? Eller er det kun en mulighed for folk, der er blevet (langtids)arbejdsløse?
- Hvad er afgrænsningen (indholdsmæssigt og tidsmæssigt”) af den ”uddannelse”, som berettiger til dispensation fra bopælspligten? Kan et 6-årigt universitetsstudium kvalificere til flexboligstatus? Gives flexboligstatus for en begrænset, nærmere defineret periode (fx udregnet efter den stipulerede studielængde)? Eller kan denne periode forlænges, hvis boligejeren dumper til en eksamen?
- Hvad betyder ”eller lignende” i dette forslag 4? Er en jordomrejse af tre års varighed noget ”lignende”? Kan et ægtepar, som vil afprøve et alternativt pensionistliv i en bjerglandsby i Provence opnå flexboligstatus på deres ejendom i en af de bornholmske byer, mens de afprøver deres otium-drøm?
- Er der tidsbegrænsninger på den tildelte flexboligstatus (uafhængigt af anledningen til tildelingen)?
Kommunen vil med forslag 4 give folk med arbejde uden for Bornholm lov til at konvertere deres bopæl her til en flexbolig, samtidig med at de har folkeregisteradresse uden for øen. Men vi synes, at i stedet for at dele flexboligstatus ud med rund hånd burde kommunen oplyse om den lovhjemlede ”omvendte løsning”: at folk med folkeregisteradresse i udkantskommuner kan beholde denne folkeregisteradresse og bo ”folkeregisterløst” i en anden kommune, hvis deres arbejde dér indebærer mindst 180 overnatninger årligt på den sekundære adresse. Folk med bopæl og folkeregisteradresse på Bornholm og arbejde i København kan altså fuldt lovligt have en pendlerbolig i København. Det er vel uden for enhver tvivl, at denne mulighed bedre tilgodeser det bornholmske samfund, idet det ikke dræner øen for skattekroner og bloktilskud.
Forslag 5.Når ejer er afgået ved døden og arving/arvinger ønsker at bevare en tilknytning til Bornholm.
Dette forslag indebærer, at en ejendom skal kunne overtages og benyttes som sekundærbolig/flexbolig af arvinger til den tidligere ejer. Det lyder måske umiddelbart entydigt – men er det ikke.
- Er arvinger udelukkende lig med børn? Er arvinger lig med efterkommere i lige linje (børn og børnebørn)? Eller skal også søskende til afdøde, fætre/kusiner, nevøer/niecer m.fl. kunne arve? Skal arvingerne i denne bestemmelse overhovedet være i familie med den afdøde (afdøde kan have testamenteret huset til en ikke slægtning)? Kan en fjern slægtning købe huset af dødsboet (fx af børn af afdøde) og få flexboligstatus? Er ”arving” også en efterladt ægtefælle, som så kan beholde huset som fritidsbolig og i øvrigt flytte til København og tage folkeregisteradressen med sig?
- Det er anført i forslaget, at arvingen/arvingerne skal ønske at bevare en tilknytning til Bornholm. Hvis noget skal ”bevares”, må det have været der inden. Hvordan definerer man ”tilknytning”? Hvilken grad af tilknytning, skal der have været? Hvordan vil man i det hele taget kræve dokumentation for ”tilknytning”?
I øvrigt må en husejers død betragtes som den ultimative fraflytning, og der er ingen fornuftig begrundelse for at betragte denne hændelse som anderledes end enhver anden fraflytning i forhold til husets fremtidige benyttelse.
Kommunens begrænsede muligheder for at administrere og lave opfølgning
Man kan næppe forvente, at kommunens embedsmænd vil have ressourcer til på et hensigtsmæssigt niveau at administrere og håndhæve de foreslåede dispensationsregler, herunder sagsbehandling af ansøgning om dispensation, overvågning af overholdelse/ikke-overholdelse af de tildelte dispensationer, samt sanktionering af overtrædelse af meddelte dispensationer. Vi bygger denne antagelse dels på en bemærkning i det skriftlige materiale til dagsordenen om politisk stillingtagen til dispensationer fra bopælspligten, dels på et nyligt, skriftligt svar på en henvendelse fra Byforeningen Svanekes Venner, Handelsstandsforeningen i Svaneke og Fællesfrådet for foreninger i 3740, hvori de tre foreninger bad kommunen være opmærksom på eventuel overtrædelse af bopælspligten på syv navngivne adresser.
I det skriftlige oplæg til dagsordenen besværer embedsmændene sig over, at de ikke har ressourcer til at følge udbudspriserne på ejendomme til salg. Det hedder bl.a.: ”Det vil være yderst vanskeligt for administrationen at vurdere, hvorvidt en ejendom er udbudt til en rimelig markedspris, længden på liggetiden, og om der er sket et tilstrækkeligt nedslag i prisen over perioden, hvor den har været til salg.” Man må forstå denne isolerede bemærkning som en begrundelse for, at man ikke kan have som en regel, at der kan dispenseres fra bopælspligten alene med den begrundelse, at huset ellers ikke kan sælges.
I svaret på henvendelsen fra de nævnte foreninger i Svaneke angående tomme helårshuse svarede forvaltningen bl.a.: "Teknik og Miljø er ikke selv opsøgende og kontrollerende, da det vil medføre en uforholdsmæssig stor personaleudgift, grundet de mange ubeboede boliger på Bornholm."
Hvis man ikke har økonomi og personale til at følge med i rimeligheden i husenes udbudspriser eller til at kontrollere beboelsesstatus i mørklagte huse, så er det svært at forestille sig – ja, det er vel nærmest utænkeligt – at kommunens embedsmænd skulle have ressourcer til at påtage sig grundig sagsbehandling og kontrolopgaver i forbindelse med dispensationer fra bopælspligten. Disse ressourceproblemer bliver yderligere accentueret af det faktum, at kommunen har måttet skride til personalenedskæringer for at få økonomien til at hænge sammen. Og med en lemfældig sagsbehandling og opfølgning bliver det beklageligvis nemt for ansøgere og dispensationsmodtagere at snyde.
Forventede konsekvenser for byerne
Kommunalbestyrelsens beslutning om fastholdelse af bopælspligten i byområderne havde angiveligt til formål at beskytte lokalsamfundene mod fraflytning og funktionstømning. Hver eneste dispensation fra denne bopælspligt vil selvsagt modarbejde dette formål. Hver gang et hus mister en helårsbeboer, vil det sætte sig negative spor. Dette vil være tydeligst i de mindre byer med et lille befolkningsgrundlag.
Når husejere får lov til at bruge deres hus som sekundærbolig indebærer det, at de ikke bor der på helårsbasis, men måske sammenlagt kun 1- 1½ måned om året, måske mere, måske mindre. Befolkningstallet vil altså falde. Og dermed starter den nedadgående spiral for byen: Færre indbyggere betyder mindre handel i de lokale butikker; det vil være sværere at opretholde privat og offentlig service; der vil blive mindre foreningsliv; der vil blive færre kulturtilbud; byen vil blive funktionstømt som levende helårsby; byen vil dermed blive mindre attraktiv at bo i for fastboende; befolkningstallet vil falde yderligere; osv. osv.
Andre effekter kan nævnes:
Hvem vil være den typiske ejer af en ejendom med dispensation fra bopælspligten? Det vil i hvert fald ikke være børnefamilier – og dermed begrænses også søgningen til den lokale børneinstitution eller skole. Det betyder fare for, at institution og skole lukker – og dermed bliver byen mindre attraktiv for eventuelle tilflytterfamilier med børn.
De små byer er turistmagneter. Men vi kan frygte, at deres attraktion vil falde i takt med, at bymiljøet præges af tomme huse, og at antallet af butikker og kulturtilbud falder.
Forventede konsekvenser for Bornholm
Det er svært med sikkerhed og præcision at forudsige effekten på befolkningstallet på Bornholm som helhed. Men dispensationer fra bopælspligten vil skubbe yderligere til befolkningstallet i den forkerte retning. Når antallet af folkeregisterregistrerede indbyggere falder, mindskes dermed også skattegrundlag og bloktilskudsgrundlaget. Det betyder en dårligere økonomi for kommunen, og den offentlige service bliver derfor ringere (skoler, infrastruktur, borgerservice, ældrepleje, mm.); der forsvinder arbejdspladser; det bliver endnu mindre attraktivt at bo her på øen; befolkningstallet falder yderligere.
Med venlig hilsen
Svaneke Handelsstandsforening
Jesper Vigel
formand
Fællesrådet for Foreninger i 3740
Steen Hansen
formand
Byforeningen Svanekes Venner
Henrik Søby
formand
Comments