Fredag den 24. september og lørdag den 25. september 2021 i Svaneke.

Gå på opdagelse i Svaneke
Fredag den 24. september 2021 kl. 14.00 – 16.00.
Mødested: Porten ved Søllingsgaard, Svaneke Torv 2.
Svanekes Venner tilbyder en guidet tur rundt i Svaneke, hvor der bl.a. fortælles om de historiske steder. Der er besøg i fangegården på Rådhuset, hvor der bydes på en enkelt servering, samt en rundvisning i Rådhushaven og det afsluttes i Vigehavn, hvor der bydes på Svanekespecialiteter til toner af det bornholmske orkester HAVZ JAZZ.
Entré: Kulturpas / armbånd påkrævet.
Svanekes Venner udstiller i Byrådssalen på Svaneke Rådhus
Fredag den 24. september 2021 kl. 17.00 – 19.00 og lørdag den 25. september kl. 10.00 – 12.00.
Mødested: Byrådssalen, højre indgang, 1. sal, Svaneke Rådhus, Storegade 24.
Udstillingen vil bestå af udvalgte malerier og kunstnere fra foreningens omfattende arkiv med Svaneke-kunstnere og fra det øvrige Bornholm.
Udstillingen er gratis!
